Rettigheder
Nærværende brugerbetingelser (i det følgende kaldet ”betingelser”) regulerer forholdet mellem Anybite ApS, (i det følgende kaldet ”Anybite”) og brugerne af Anybite’s hjemmeside (i det følgende kaldet ”brugeren”).
1 Tjenestebeskrivelse for Anybite
1.1 Anybite er indehaver af og driver websitet www.anybite.com, der er en webservice der skaber overblik over udbuddet af mad fra spisesteder i nærheden af brugeren.
1.3 For en nærmere beskrivelse af Anybite og henvises til www.anybite.com/site/about
2 Udfald, nedbrud eller lignende
2.1 Det bemærkes at www.anybite.com ikke er et færdigudviklet system.
2.2 Brugere må derfor forvente, at der kan forekomme udfald og situationer, hvor visse funktioner ikke virker.
2.3 Anybite er berettiget til, når som helst, midlertidigt eller permanent og uden varsel at nedlægge Anybite og www.anybite.com helt eller delvist.
2.4 Anybite er ikke ansvarlig for og kan ikke gøres ansvarlig for noget nedbrud som beskrevet under pkt. 2.2 og 2.3. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.
3 Ansvarsbegrænsning
3.1 Anybite er i intet tilfælde, uanset omstændighederne, ansvarlig for brugerens tab af; oplysninger, billeder, e-mails, registreringer, andre data eller nogen anden form for direkte eller indirekte konkret dokumenteret økonomisk tab, der måtte opstå i anledning af eller i forbindelse med disse betingelser, Anybite eller tjenesteydelser eller serviceydelser forbundet hermed.
3.2 Det bemærkes at den under pkt. 3.1 beskrevne ansvarsfrihed for Anybite gælder uanset årsagen til tabets opståen, det være sig ved nedbrud af www.anybite.com, den udbudte tjeneste, mistede menukort, billeder, e-mails jfr. pkt. 2.2 -2.4, medvidere.
3.3 Det præciseres, at Anybite ikke kontrollerer indholdet af de menukort, billeder og informationer der oploades på www.anybite.com. Anybite kan ikke stilles til ansvar for fejlagtig data og er ej heller forpligtet til korrektion af fejlagtigt indhold. Anybite er således ikke på nogen måde ansvarlig for indholdet af hjemmesiden www.anybite.com. Den enkelte bruger er således ansvarlig for, at dennes information eller andet oploaded materiale ikke krænker tredjemands rettigheder, eksempelvis ophavsret, eller på anden måde krænker tredjemand, ved eksempelvis krænkende eller nedsættende adfærd.
3.4 Viser det sig at en eller flere brugere anvender Anybite eller www.anybite.com på en retsstridig måde eller udvises der en adfærd der af Anybite skønnes at kunne være krænkende overfor andre brugere eller tredjemand, er Anybite berettiget til omgående og uden varsel at slette oploaded eller fremsendt materiale og uden varsel at slette eller suspendere den pågældende brugeres konto, og om nødvendigt at overgive forholdet til Politi eller anden offentlig myndighed. Det præciseres således at Anybite uden varsel altid er berettiget til at slette en tekstbesked, anmeldelse eller andet oploaded materiale såfremt Anybite er af den opfattelses, at det pågældende materiale på nogen måde kan være krænkende.
3.5 Den enkelte bruger er den eneste ansvarlige for anvendelsen af dennes kodeord, brugernavn, oploadede informationer, beskeder og andet materiale. Anybite er uden nogen form for ansvar for misbrug af en brugers kodeord, brugernavn, mobilnummer, e-mail, oploadede materiale, m.v., hvorfor brugerne opfordres til at rette henvendelse til Anybite omgående såfremt kodeord mistes eller såfremt det mistænkes at dette anvendes af andre. Der henvises i denne sammenhæng til pkt. 9.
3.6 Som konsekvens af ovenstående er den enkelte bruger forpligtet til at friholde Anybite for ethvert krav, inklusiv omkostninger, der måtte blive rettet mod Anybite fra tredjemand eller andre brugere vedrørende krænkelse af tredjemands eller andre brugeres rettigheder, herunder falder også produkttab, bøder og lignende. Dette uanset karakteren eller omfanget af krænkelsen.
4 Overdragelse
4.1 Brugerens adgang til Anybite og www.anybite.com gennem login er en personlig tjeneste og brugeren er ikke berettiget til at sælge/udleje/udlåne eller på anden måde overdrage eller overføre retten til brug af brugerens kodeord, eller andre rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse betingelser til tredjemand. Bliver Anybite opmærksom på, at andre end den oprindelige bruger anvender systemet, er Anybite berettiget til uden varsel at opsige og suspendere brugerens adgang til Anybite.
4.2 Anybite forbeholder sig ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til disse betingelser og vedrørende drift af hjemmesiden www.anybite.com helt eller delvist, til tredjemand.
5 Afmelding, oplysninger, medvidere
5.1 Brugeren kan til enhver tid afmelde sig Anybite og få slettet alle afgivne oplysninger hos Anybite ved at sende en mail til; info@anybite.com, med angivelse af brugernavn, e-mail og eventuelt cvr-nummer.
5.2 Spørgsmål, reklamationer eller lignende kan fremsendes til eller fremsættes overfor:
Anybite ApS, Jægergårdsgade 116 1.1, 8000 Århus C, Denmark, telefon +45 51 23 43 49. Henvendelse kan endvidere ske pr. mail til; info@anybite.com.
6 Gyldighed og udskillelse
6.1 Såfremt en bestemmelse i disse betingelser erklæres lovstridig, ugyldig eller uden retskraft, skal en sådan bestemmelse desuagtet håndhæves i størst mulig udstrækning tilladt efter gældende dansk lov, således at den oprindelige hensigt med betingelsen afspejles, og en sådan bestemmelse berører ikke de andre bestemmelsers lovlighed og gyldighed.
7 Tvister
7.1 Samtlige tvister der måtte opstå mellem Anybite og en Bruger, herunder om fortolkningen af nærværende betingelser, skal afgøres ved Retten i Århus, Danmark, og så vidt muligt efter dansk ret.
8 Ændring af nærværende Betingelser
8.1 Anybite er berettiget til løbende efterhånden som Anybite opdaterer sin tjeneste, udbygger sin virksomhed eller på anden måde helt eller delvist at ændre nærværnede betingelser.
8.2 Efter ændring af nærværende betingelser skal disse tiltrædes ved første login efter en ændring er trådt i kraft.
9. Billede materiale
9.1 Anybite frakender sig ansvaret for stødende materiale som matte blive uploadet til www.anybite.com
9.2 Anybite vil efter tekst, billede og andet materiale er blevet uploaded på www.anybite.com og tilhørende sider, have de fulde rettigheder til brug af disse materialer.
9.3 Finder Anybite uploadede billeder der måtte være stødende eller vurderes irrelevante for brugere af www.anybite.com, forbeholder Anybite sig retten til at slette indholdet. Der vil ikke kunne rejses erstatning for mistet indhold.